SKAT NemVirksomhed
Uniconta indgår samarbejde med FFB
24-01-2017
Regnskabsportalen
24-02-2017

SKAT NemVirksomhed

Enkeltmandsvirksomheder kan nu få hjælp til bogføringen med ny guide

Med SKATs nye bogføringsguide kan arbejdet med regnskab og bogføring blive lidt lettere for især små og nystartede virksomheder, der bogfører selv.

SKAT har udviklet en bogføringsguide, der kan hjælpe enkeltmandsvirksomheder med at bogføre deres bilag, så fradragene beregnes rigtigt, og så de kan betale den rette skat og moms i sidste ende. SKATs ønske med guiden er at gøre det lidt lettere for især små og nystartede virksomheder, som ordner deres bogføring selv. De kan med guiden få mere tid til at udvikle og drive deres virksomhed fremfor at skulle holde sig ajour med bogføringsregler.

Brugeren af guiden bliver ledt på vej trin for trin ved at besvare en række spørgsmål om deres bilag, og de ender med at få et forslag til, hvordan de skal bogføre bilaget.

Guiden hjælper med de svære bilag

SKAT har til en start prioriteret, at guiden hjælper med de sværeste typer bilag, som mange enkeltmandsvirksomheder har svært ved. Det er fx bilagstyper som aviser, telefon, arbejdstøj og kørsel. Fra medio april udvides guiden med hjælp til flere typer bilag.

Prøv guiden

Du kommer til Bogføringsguiden på skat.dk/bogføringsguide. Fra forsiden af guiden kan man se en video, der viser, hvordan man bruger guiden.

I to af de større regnskabsprogrammer på markedet (Microsoft og e-conomics) vil Bogføringsguiden efter planen blive indarbejdet i løbet af foråret, så virksomhederne får hjælpen direkte i deres normale regnskabsprogram, mens de bogfører. På sigt er håbet, at flere udbydere af regnskabsprogrammer vil integrere guiden.

Målgruppen for guiden

Målgruppen er i første omgang de 190.000 enkeltmandsvirksomheder, der alene er registreret for moms, og som ikke har ansatte.

I er velkomne til at sende spørgsmål og kommentarer til nemvirksomhed@skat.dk.

http://bogføringsguide.skat.dk/#/